Glædelig kvindedag derude

Forleden blev jeg tilbudt, at prøve botox gratis.
Jeg takkede nej.

Hvorfor skal jeg forsøge, at ligne en på 25, når jeg er 52?
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man som kvinde skal have et kunstigt ungt ydre, for at føle sig ok i verden.

Patriarkatet og skønhedsindustrien har i den grad haft held med, at hjernevaske os til at tro, at kvinder kun er noget værd, når de er unge (og tynde).

Menstruation skal gemmes væk og overgangsalderen er stadigvæk tabubelagt, selvom det sker for ca halvdelen af jordens befolkning.
Det er pinligt, at være kvinde og skamfuldt, at blive ældre.

Det er smart tænkt, at lige så snart der ikke længere er en menstruation der skal holdes hemmeligt, og vi begynder at blive ældre, klogere, stå bedre i os selv, sige fra og ja, generelt ikke gider mere bullshit, så kan man da holde os nede ved at gøre os forkerte over rynker, gråt hår, appelsinhud og [indsæt selv], så vi bruger al vores energi og fokus på at få styr på det, i stedet for at erobre verden (sådan meget sort hvidt sat op).

Bevares, der er da mænd, der også er med på vognen af kunstig ungdom, men det er stadigvæk kvinder der er målgruppen, når vi bliver fortalt, at det eneste rigtige er, at være ung (og tynd).

Hvis man lige stopper op og ægte tænker over det, så er det jo mega sejt at blive ældre!
For hvad er alternativet?

Alt det sagt, er herunder et billede af mig, samme dag som jeg fik en Frax behandling for et par måneder siden.

I sådan en behandling får man svitset sin hud med laser, så den opbygger ny hud, og mindsker rynker (agtigt).

Brænder det? Ja!
Gør det ondt? Ja!
Ligner jeg en tomat med lizardhud i 3 dage? Ja!
Og elsker jeg mine udglattende instafiltre, der lige tager 10 år af? Ja sgu da!

Det er så langt jeg er i accept af, at alderen sætter sine spor, som den naturligt skal.

Glædelig kvindedag derude.